Hvorfor avl på Gotlandske Pelsfår

Når man som nystartet fåreavler har valgt racen Gotlandske Pelsfår, er det ofte fordi, omtalen af disse går på, lette læmninger, forholdsvis nøjsomme dyr, gode naturplejere, gode moderegenskaber, gode malkere etc. Der er dog nogen, der er faldet for produkterne: Gotlam, pelsskind og pelsuld. Avlen på Gotlandske Pelsfår drejer sig primært om skindene, det siger navnet jo næsten, men ved at avle på skind med høj glans og silkehår, opnås samtidig en helt speciel glansfuld og lækker uld, højt værdsat til mange formål.

Økonomi
Bruttofortjeneste inkl. moms i 2018 er på slagtelam omkring 1.000 kr./stk. og salg af rigtig gode skind på 8-1.000 kr./stk. I Sverige ligger priserne 2.000 og 3.000 se.kr./skind.

Hvis man tænker på at starte eller allerede er startet som fåreavler med Gotlandske Pelsfår, er det for de flestes vedkommende sådan, at man ønsker en rimelig økonomi i fåreholdet. Ved optimal pasning vil man kunne opnå en nettofortjeneste på 4-500 kr. pr. slagtelam. Det er dog grueligt meget, der kan gå galt i løbet af en lammesæson f.eks. parasitter, mangel på mad - her særlig dårlige og for små græsmarker samt mineralmangel.Derfor gå på kursus, deltag i så meget som muligt i fåresammenhænge, lyt til gamle avlere og læs så meget som muligt om får. Man begynder jo heller ikke at køre bil uden kørekort. Vi antager nu at kørekort til fåreavl er erhvervet, og vi er i stand til en rimelig produktion af slagtelam, dvs. hovedparten skal ligge mellem 16/18-22 kg. Ligger vægten generelt under, skal der ændres på foderplaner, markstyring, evt. overbelægning og der skal styr på indvoldsorm. Oven i slagteprisen vil man kunne opnå en merpris på 25% ved produktion af flotte skind. Dyrene går jo alligevel rundt med pels, de æder ikke mere eller er mere besværlige ved at udnytte det potentiale der findes i pelskindet. Det er faktisk det, der giver det Gotlandske Pelsfår sin fulde berettigelse i forhold til andre racer, når vi taler økonomi. Anbefalingen lyder derfor: Tag skinddimensionen med, når det fælder fårehold med pelsfår. Her skal det dog pointeres at en fortjeneste på skind på 150-200 kr./stk kun opnås, hvis kvaliteten er i top.

Udvælgelse af dyr
Kvaliteten fremkommer kun, hvis man konsekvent avler på pels, dvs. får mønstret sine lam, altid kun lægger de bedste gimmere til samt anvender landsbedømte væddere. Ved avl er det således at årets lam kan opdeles i 3 grupper efter mønstring. Den bedste 1/3-del er livdyrene, som beholdes i besætningen, og ældre dårligere moderdyr udslagtes. Den næste 1/3-del kan måske bruges til tillæg og evt salg af avlsdyr. Men disse dyr vil ikke give en avlsfremgang i en besætning, men status quo. Den sidste 1/3-del bør altid slagtes, idet man forringer egen eller andres besætning ved at bruge dem som livdyr. Som køber bør man altid stræbe efter af købe dyr fra den bedste 1/3-del i en besætning og ikke lade sig lokke af dårlige evt. billige avlsdyr. Den årlige mønstring er en nødvendighed, uanset om man ikke tidligere har fået mønstret, eller har købt avlsdyr med høje pelspoint. Avkommet fra disse dyr vil hurtigt blive forringet, hvis der ikke selekteres udfra en pelsmønstring. Hvis man ikke ønsker at starte med at få gårdmønstret tilbyder foreningen “Introduktion til mønstring”. I samarbejde med mønstrer (avlskyndig) vurderes et udsnit af lammene og man kan få råd og vejledning til det kommende avlsarbejde. Køb af ny vædder, evt. indkøb af gimmere, etc. Forhåbentlig får man så lyst til at deltage i mønstringen fremover.

Avl på egen hånd
For avlere, der ikke ønsker at deltage i avlsarbejdet, er her et par råd. Ca. 4-6 uger inden man påtænker at slagte, klippes alle lammene. Pelsen vil da på slagtetidspunktet være meget lig et pelskind på 15 mm og betydelig lettere at kvalitetsbedømme. Man må så på egen hånd udvælge de bedste pelsgimmere og udslagte mindre gode moderdyr. Hvis man får sine skind garvet skal man bede slagteren om at lade øret/øremærket blive siddende på skindet. Når skindene kommer retur, vil lammets nr. være præget på bagsiden, og man kan i ro og mag vurdere sine skind og dermed de moderdyr som har fostret lammene.For alle avlere der vil lære mere og forstå pelsproblematikken, er det et must at få skindene ID-mærket. Et godt avlsarbejde er betinget af et godt miljø. 85-90% af årets resultat skyldes miljø og de kun 10-15% genetikken. Det nytter altså ikke at købe gode avlsdyr, hvis fodring m.v. i løbet af hele sommeren ikke er optimal. Omvendt kan man ikke fodre sig fra dårlige pelsgener til top skind.

Gode og dårlige skind
Et godt pelsskind er grå i nuancen med en blå tone, krøllen/locken mellemstor til stor og fast, den skal helst danne et mønster i skindet. Pelshåret passende groft, silkeagtigt og glansfuldt og så tæt at huden ikke træder frem. Et dårligt pelsskind har den grå farve ingen blå tone, snarere brunlig/beige. Krøllen/locken er lille og ikke fast og danner nærmest krus. Pelshåret er finfibret, mat og vatagtigt, filtre ofte helt sammen på de langhårende skind, ofte meget tætte. Hvis disse 2 typer skind blev bedømt efter smag og behag, ville kunder f.eks. synes at det dårlige skind var pænest. Men holdbarheden er ikke ens. Når det dårlige skind har en brun/beige nuance vil solen blege vesten/pelsen med tiden. Farven er ikke farveægte. Den lille krøl med fine matte hår har en eminent trang til at filtre og blive en lodden masse. Sådan skind skaber et dårligt renommé og utilfredse kunder. Pelsen fra gode skind holder sig derimod ensartet og flotte i mange år.

Afsætning af gode skind
Medbring dem til landsbedømmelse, Træf, klubmøder m.v., vis dem frem, kontakt gårdbutikkerne, annoncer på foreningens hjemmeside “Markedspladsen”. Men mønstrede skind er altid nemmere at sælge, da de er kvalitetsbedømt, og ikke offer for vores egen individuelle bedømmelse. Der er stor mangel på flotte skind. I Sverige betales p.t. 500 kr. + moms for gode skind.

Mailis Jepsen, mønstrer og rådgiver i foreningens avlsarbejde.

 
Lav din egen hjemmeside med mono.net